Lær norsk til jobbet
To hele dages undervisning i norsk udtale og forståelse for dig, som vil søge job i Norge og ikke vil diskvalificeres på grund af sproget.
Kurset tilbydes som et åbent hold og afvikles hos abcSPROG i Viby J, når vi har nok deltagere. Undervisningen foregår på hverdage mellem kl. 9.00-15.00.
Kursusprogrammet omfatter bl.a.
- Præsentation, forventningsafklaring
- Introduktion til det norske sprog: historie, nynorsk og bokmål, det talte sprog, herunder dialekter og sociolekter
- Indføring i norske tal
- Gennemgang af ”falske venner” (ord, som findes på norsk og dansk, men som ikke betyder det samme
- Forståelsestræning (daglig tale, dialekter og sociolekter) bl.a. ved brug af hørespil
- Kulturel introduktion
- ”Telefonnorsk”
Kurset er i høj grad bygget op omkring praktiske øvelser, og der bliver en masse træning både i forståelse og udtale.
Tilmelding og spørgsmål til lbd@abcsprog.dk
Det får du:
- 2 hele dages undervisning
- 3-6 deltagere
- Materialer og frokost